tirsdag den 3. marts 2009

Brisbane og Australia Zoo

28.-29. oktober 2009

Først på aftenen ankommer vi til Brisbane med flyet fra Alice Springs hvor vi afhenter vores bil i lufthavnen som vi havde booket hjemmefra. Da vi forlader lufthavnen er det så såt begyndt og blive mørkt og her fortryder vi allerede at vi ikke valgte og bestille GPS til bilen. For det første så er det ved at være mørkt, alle de lokale er på vej hjem fra arbejde og vi er i en storby med masser af trafik og så skal vi også vende os til at køre i den forkerte side. Efter at have kørt i ring et par gange og skyldt skylden på det dårlige kort og ikke min dårlige stedsans besluttede vi os for at køre ind på en Burger King og spørge om vej og så proviantere til turen. Vi kører nu endelig mod nord og ankommer til Caloundra ca. 1 ½ times kørsel nord for Brisbane. Her har vi en overnatning på Hotel Rydges som var en fantastisk lille oase ude ved kysten. Godt sultne beslutter vi os for at spise på hotellet, så vi bevæger os ind midt på resortet hvor restauranten ligger på en lille ø omgivet af vand fyldt med åkander og kvækkende frøer. Der er varme sommeraftener i Australien når vi har vinter i Danmark, så det var underligt og tænke på at vi sad i shorts og T-shirts på den anden side af jorden imens temperaturen i Danmark var omkring frysepunktet.
Vi havde booket os ind på et sparoom og jeg skal lige love for at vi fik et værelse med spabad, så der blev tid til lidt afslapning i boblebadet inden sengetid.
Næste morgen gik turen til Brisbane Zoo eller også kaldet Australia Zoo. Det var et af de stop på turen som vi havde set frem til længe for vi ville ikke komme hjem uden et billede af os sammen med en blød og vamset Koalabjørn. Efter at have kørt en lille halv time fra hotellet ankom vi til Brisbane Zoo hvor vi startede ud med at undersøge programmet for hvornår der blev taget billeder af Koalabjørnene for nu var vi rejst så langt og det ville være frygteligt og gå glip af det. Vi fik taget et billede hvor vi krammede en Koalabjørn som jo var dagens højdepunkt og nået vi havde set frem til længe. Vi havde dog ikke forventet at Koalabjørnene lugter langt væk af urin og eukalyptus, så vi var noget trætte af og gå rundt med duften af Koala i tøjet resten af dagen, så lyt til et godt råd… Husk en ren T-shirt når du vil kramme en Koala. Det var også muligt at få taget et billede sammen med elefanterne, slanger og alligatorer m.m.
Rundt om i parken var der masser af dyr fra både Afrika og Indien men især fra Australien. Steve Erwin startede parken op for mange år siden og det er hans skyld at alle fra nær og fjern kan komme og opleve de mange dyr. De laver forskellige shows og opvisninger med dyrene i løbet af dagen og især det store show med alligatorer, krokodiller og slangerne kan anbefales. Rundt omkring i parken går dyrepasserne rundt og fortæller om de forskellige dyr og mange af burene er åbne for publikum så man kan gå inde blandt dyrene og se dem på tæt hold som bl.a. kænguruerne. Ved to tiden var det på tide og fortsætte turen nordpå til Fraser Island.

0 kommentarer:

Send en kommentar